Kalender
   Nyheder
   Erhvervslivet
   Foreninger
   Institutioner
   Seværdigheder
   Borgerforeningen
   Om byen
   Ret visitkort

Projektgruppen i Flauenskjold


- -
Flauenskjold
9330 Dronninglund

Telefon: -
Mobil: -
Fax: -
www.flauen.webbyen.dk
http://webmail.flauenskjold-by.dk

Hvem er vi?
Projektgruppen er en gruppe af borgere i og omkring Flauenskjold, som arbejder på at fastholde og udvikle bosætning og aktiviteter i lokalområdet.

Gruppen består pt. af:

Jens Erik Mortensen
Runa Christensen
Keld Stougaard
Niels-Anker Kristiansen
Thure Barsøe Carnfeldt
Lars Hans Pedersen
Pia Drotten
Lisbeth Foldal

Åbent brev til byrådet i Brønderslev
Projektgruppen er en gruppe af borgere i og omkring Flauenskjold, som arbejder på at fastholde og udvikle bosætning og aktiviteter i lokalområdet.


Skolebestyrelsen for Flauenskjold Skole har gjort os bekendt med den konsekvens det vil have, såfremt den timefordelingsmodel, som nu er sendt til høring, fremover kommer til at danne grundlag for økonomien i de små skoler i kommunen.

Det bliver meget svært at sikre kvaliteten i de små skoler, og såfremt 7. klasse flyttes til overbygningsskolerne, vil de økonomiske betingelser blive så dårlige, at det vil være umuligt at drive en skole, der fortsat er et aktiv i vores landbysamfund. Dette har fået Projektgruppen i Flauenskjold til at overveje konsekvenserne, i tilfælde af at skolerne i de små byer i kommunen må lukke.

Vores arbejde i Projektgruppen har bl.a. vist, at en velfungerende skole er det største aktiv en landsby kan markedsføre sig med overfor potentielle tilflyttere. Det er bl.a. tryghed og nærhed der gør det attraktivt at bo i de små landsbyer. At man har skole, institutioner, idræt og indkøbsmuligheder indenfor rækkevidde.

Fødevareminister Hans Chr. Schmidt sagde den 25. januar på Cromwell i Skørping at ”i mange yderområder har man set fraflytning og faldende huspriser samtidig med, at udviklingen er stormet frem andre steder i landet. Vi har nu en historisk chance for at sikre, at Danmark ikke bliver trukket skævt, men at den stærke udvikling kommer alle til gavn”. EU har sat store og kostbare programmer i gang for at støtte, bevare og udbygge landdistrikterne (lokalsamfundene) Der skabes derfor en vis konflikt mellem de overordnede og de lokalpolitiske mål, hvis byrådet fjerner de for os så vigtige 7. klasser fra de små skoler.

Udviklings- og Planlægningsudvalget i Brønderslev kommune har den 23. januar anbefalet, at byrådet godkender den nye landdistriktspolitik for Brønderslev, som beskrevet i hæftet ”Levende landdistrikter”, hvori der står: ”Landsbyrådet skal være et redskab til udvikling af kommunens landdistrikter og sikre disse områders beståen og udvikling i en større kommunal enhed”.

Sikres grundlaget for fortsat eksistens af skolerne i kommunens landsbyer ikke, vil det være direkte modstridende med denne målsætning. Mere end halvdelen af iværksætterne er udgået af skolen fra 7-10 klassetrin. Disse lokale iværksættere - hvis vi kan beholde dem i lokalsamfundet - kan blive en væsentlig ressource og sikkerhed for en fremtidig udvikling af vore lokalområder.

Vi har set det flere gange før:
Hvis skolen lukker, mister idrætsforening og fritidscenter eksistensgrundlaget og udviklingen i landsbyen kommer ind i en ond spiral, hvor det bliver svært at tiltrække nye tilflyttere. Uden tilflyttere bliver boligerne svære at sælge og udleje, med tomme, forfaldne huse til følge.

Er det det vi ønsker for de små byer?

At professor ved Syddansk Universitet og medlem af Strukturkommissionen Poul Erik Mouritzen i Nordjyske d. 27. januar 2007 udtaler, at lukning af de små skoler forventeligt vil se ske mange steder, er måske rigtigt, i de kommuner hvor der udelukkende kigges på kortsigtede økonomiske besparelser, men det behøver ikke betyde at vi i Brønderslev kommune skal følge den udvikling.

Vi kunne godt tænke os at se byrådet i Brønderslev kommune være så visionære, at de viser vejen til Danmarks bedste folkeskole i en bosætningskommune, som tiltrækker borgere og skatteydere på grund af vore aktive og trygge landdistrikter, hvor børnene kan cykle til skole og hvor de ældre selv har mulighed for at handle hos den lokale købmand.

Man kan sagtens forestille sig, at dette scenarie bliver et af fremtidens turistmål. . .



Med venlig hilsen

Projektgruppen i Flauenskjold.

Produceret af Qitron